• Velkommen
    • Palfinger AG
    • Palfinger på Youtube
    • Palfinger Webshop
  • Job
  • Nyheder
  • Produkter
    • Lastbilkraner
    • Skov og skrotkraner
    • Kroghejs
    • Tilbehør
    • Brugttilbud
    • Crawler Cranes
    • Medbringertrucks
    • Lifte
    • MCC
  • Forhandlere
    • Forhandler login
  • Kontakt
    • Kontakt Palfinger Marine
Palfinger Danmark

Nye Palfinger-kraner til sjællandsk vognmand

7.02.2019

Transportfirmaet Karl Thygesen & Søn ApS i Greve på Sjælland har fået leveret endnu to nye kraner fra Palfinger. En PK 135.002 TEC7 PJ190E og en PK 27.001-EH-E, begge monteret på chassiser leveret fra Scania Danmark.
Kranerne er opbygget hos Palfinger’s eget opbyggerfirma Palfinger Mounting Competence Center (MCC) i Lengau, Østrig.
PK 135.002 TEC7 PJ190E er den første af sin type, der er blevet leveret på Sjælland. Den nye kran er spækket med avanceret udstyr - blandt andet Palfingers P-Fold system, som hjælper til ved udpakning og sammenpakning af kranen.
Desuden Load-Iam – en sensor , der overvåger køretøjets hældning, så der opnås optimal stabilitet og derved maksimal kapacitet under alle forhold. Herudover er kranen udstyret med wirespil med RTC ”Rope Traction Control” der automatisk regulerer spillets wire ved sammen- og udpakning af kranen, samt med SRC ”Synchronized Rope Control”, der holder wire-krogen i præcis samme afstand til udløbsblokken.
Begge kontrol-systemer giver operatøren de bedste muligheder, når arbejdet lettest lader sig udføre med spil. En anden nyttig facilitet er PJ190E, en fly-jib, som giver kranen et yderligere hydraulisk udlæg på 12,7 meter, så rækkevidden når helt ud til knap 32 meter.
Som en ekstra feature, er kranen leveret med Palfingers seneste nyhed, en PJM020 (mekanisk fly-jib), der giver kranen et ekstra udlæg på 5,5 meter. PJM020 monteres direkte på kranens MFA koblingssystem, som er et mekanisk lynkoblingssystem, der gør det let og ubesværet at skifte mellem de forskellige værktøjer, som kranen er udstyret med.

Chauffør fik grundig instruktion hos Palfinger
Brian Sørensen, der er chauffør på bilen, ser frem til at komme ud at betjene sine mange kunder med sin nye kran og har allerede fået en grundig instruktion hos Palfinger i betjeningen af den nye kran.
”Nu kan jeg udføre kranarbejde, som jeg ikke før troede var muligt,” siger Brian Sørensen.
Den nye Palfinger-kran kommer til at beskæftige sig med alle mulige slags løftearbejde og afløser en Effer 1750.

Mange anvendelsesmuligheder

Karl Thygesen & Søn ApS har samtidig fået yderligere en Scania monteret med en PK 27.001-EH-E og et Palfinger CHS T22A kroghejs, der er et 22t kraftigt kroghejs, som er udstyret med Palfinger’s PAD Control radiostyringssystem. Den 100% radiostyrede kran har et løftemoment på 24,4 tm og et maksimal hydraulisk udlæg på 16,9 meter. Køretøjet afløser en tilsvarende kranbil, og skal hovedsagelig anvendes til containerhåndtering og grab-arbejde.
Chauffør Martin Christensen glæder sig til at komme ud på opgaver med den nye kran, der har mange anvendelsesmuligheder – selv under vanskelige forhold.
Alle Palfinger’s kraner er udstyret med HPSC - 100% fuldautomatisk stabilitetsovervågning, hvor kranens kapacitet beregnes algoritmisk i forhold til støttebenenes individuelle udlæg.
Karl Thygesen & Søn ApS blev stiftet i midten af 1950´erne af Karl Thygesen, og de første opgaver bestod i at transportere materialer for lokale håndværkere. Med tiden er der blevet investeret i flere nye kran- og tipbiler, og i dag har virksomheden 20 ansatte og 10 lastbilkraner i vognparken, der også består af mobilkraner og mobile tårnkraner.

Nyhedsarkiv
©2014 Palfinger Danmark  AS 
CVR-nr. DK 26674972 
Stensgårdvej 21 M
5500 Middelfart 
info-pdk@palfinger.com
Tlf. +45 7010 8010            

Persondatapolitik
Salgs og leveringsbetingelser
Picture
Palfinger København
CVR-nr. DK 26674972 
Geminivej 14
2670 Greve
info-pdk@palfinger.com
Tlf. +45 7010 8012 
Website-produktion Lundblad Kommunikation